23948sdkhjf

Dristige Rødovre Centrum blev topscorer ved awardshow

Rødovre Centrum vandt to fornemme priser ved torsdagens awardshow for landets shoppingcentre.

Rødovre Centrum tog hele to priser ved NCSC Award Show, der løb af stablen i København torsdag 24. oktober.

Ud over den prestigefyldte titel som Danmarks Bedste Shoppingcenter 2019 løb Rødovre Centrum også med prisen for Danmarks Bedste markedsføringskampagne i et shoppingcenter, fortæller centret i en pressemeddelelse. 

Og de nye titler kan give det succesfulde Rødovre Centrum endnu et boost, mener Mikkel Niess, marketing og event projektleder hos NCSC (Nordic Council of ShoppingCenters) Danmark, der står bag awardshowet.

- At blive kåret som Danmarks bedste shoppingcenter giver det lokale shoppingcenter en yderligere markedsføringsplatform til at fortælle om netop deres center og er samtidig med til give inspiration til de øvrige shoppingcentre og skabe en sund konkurrence imellem dem, siger Mikkel Niess.

Et shoppingcenter for alle
I sin markedsføringskampagne har Rødovre Centrum fokus på, at der skal være plads til alle og sætte kunden i centrum for den gode shoppingoplevelse, der er i Rødovre Centrum.

Og her har Rødovre Centrum skilt sig ud fra mængden, hvilket juryen også lægger vægt på i sin indstilling:

"Rødovre Centrum skiller sig ud ved at have givet mulighed for at initiere en direkte dialog mellem centrets kunder og mennesker, der står uden for, hvad der i bred forstand betragtes som ”normen”. Kampagnen har på flere planer og med stor succes søgt at nedbryde de fordomme, der eksisterer i dagens Danmark, og den har via en bred anvendelse af mediekanaler skabt høj opmærksomhed omkring centret i kampagneperioden. Kampagnen har skabt engagement og involvering af kunderne og er blevet modtaget særdeles positivt," skriver juryen i sin begrundelse. 

“Kampagnen var meget utraditionel, havde ”kant” og var dermed grænsesøgende i forhold til, hvad man forventer at opleve i et storcenter i Danmark anno 2019. Derfor er Rødovre Centrum enfortjent vinder af kategorien ”Bedste Markedsføringskampagne” i tæt konkurrence med andre kreative og spændende bidrag," står der videre. 

Rødovre Centrum var sammen med seks andre shoppingcentre indstillet til prisen for bedste markedsføringskampagne, som er tildelt af en fagjury udpeget af NCSC Danmarks bestyrelse.

NCSC Danmark står bag kåringen af Danmarks Bedste Markedsføringskampagne i et
shoppingcenter 2019 og Danmarks bedste shoppingcenter 2019.

Med kåringen af NCSC Danmark Awards håber NCSC Danmark at sætte fokus på
shoppingcentrene som en væsentlig aktør i den lokale detailhandel- og byudviklingen.

Fakta:
NCSC Danmark er en del af NCSC Nordic, som er en brancheorganisation for shoppingcentre i hele Norden (Nordic Council of ShoppingCenters). NCSC arbejder for en kontinuerlig udvikling af den nordiske indkøbscenterbranche som en integreret del af det omliggende samfund.

NCSC samler alle de forskellige interessegrupper, der er involveret i indkøbscentre og skaber en neutral grund til faglige diskussioner. NCSC er talsmand og informationskilde for shoppingcenterbranchen

Årets vindere i NCSC Denmark Awardshow 2019:

  • Danmarks Bedste Shoppingcenter: Rødovre Centrum
  • Danmarks Bedste Innovation i et shoppingcenter: ROs Torv, Roskilde.
  • Danmarks bedste markedsføringskampagne: Rødovre Centrum.
  • Danmarks bedste retailer: Maria Black
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077